onsdag den 29. februar 2012

Hua lu

Weekenden d. 25-26 februar gik turen så til Hua lu. Hua lu er Vietnam´s gamle hovedstad og skulle være ligeså smukt som Halong bugten. Hua lu er en en-dags-tur som starter tidlig morgen til aften. Vi ankom til Ninh Binh - hovedstaden omkring kl. 11:30 hvor vi fik en let frokost, vietnamesisk mad. Herefter blev vi sat i små både to og to som skulle sejle os rundt på en flod i 2 timer. Vi sluttede dagen med en cykeltur i den flotte natur.


 Sine og Katrine overhalede os


 Thomas og Nadia
 Katrine og Sabrina
 Trine, Louise og Thomas
Katrine, Thomas og Sine

Cuc Phoung

I weekenden d. 18-19 februar var vi i en National park kaldt Cuc Phuong National Park, som er en af Vietnams største national parker. Her så vi en grotte og hørte om en forhistorisk mand. Der var godt nok mange trappe før vi kom til grotten.



 Katrine og jeg foran grotten




Efter grotten var det tid til endnu en lille gå tur.
Turen gik mod det 1000 år gamle træ.





tirsdag den 21. februar 2012

3 uger i Vietnam

Så har vi efterhånden været i Vietnam i 3 uger.
Vi arbejder meget på at få etableret et godt samarbejde med praktikstedet, således at det kommer begge parter til gode. Det er en smule svært pga. kommunikationen, men jeg synes vi med tiden kommer mere og mere på banen og det er dejligt. :D Vi har sat os nogle små mål i praktikken for hver uge, hvor vi vil introducere dem for andre behandlingmetode, men i små bider af gangen. Vi håber at vi på denne måde lidt efter lidt får dem til at se lidt anderledes på tilgangen af patienter. At ændre deres tilgang og behandling kræver nok meget mere arbejde.

Udover praktikken hygger vi os i weekenderne... Sidste weekend var vi rundt i byen og i biografen, hvor vi så Sherlock Holmes. Det var en rigtig fin og stor biograf og så koster det kun 50-60 kr. Det er i hvertfald ikke sidste gang vi skal i biografen.

Katrine, Sine og Trine i biffen
Louise, Sabrina og Niclas



mandag den 6. februar 2012

Huset :D

Så kom vi på plads i huset. Her er et par billeder...



                                          Katrine og Sine trak master bedroom. Bare det var mig



                                          Dette lille værelse trak Thomas og jeg selvfølgelig :D


lørdag den 4. februar 2012

Første par dage i Vietnam

Så har jeg været i Vietnam i 4 dage og tingene er ved at falde på plads.. Idag har vi været ude og skrive under på en kontrakt til det hus vi skal leje de næste 3 måneder. Huset har værelser nok til vi alle 10 kan bo der. Jeg tror huset er på 300kvm og vi kommer hver især til at give 840 kr. om måneden. Det er nu billigt nok her i Vietnam.. Vi har været ude og købe lidt ind, så vi er klar til at flytte ind, hvor jeg for 257.000 dong har fået gæstehåndklæde, badehåndklæde, notesbook, hovedpude + betræk, vand og tyggegummi. Alt dette for kun 75 kr. :D 
Inden længe vil der komme billeder ind af vores hus..   

onsdag den 1. februar 2012

Ankomst

Så er vi ankommet til Vietnam..
Efter en flyvetur på ca. 10 timer var vi i Hanoi. Som aftalt blev vi hentet af en sød lille vietnameser som kørte os til hotellet hvor vi var kl. 05:00 om morgenen. Det skal så lige siges vi havde et møde på ambassaden kl. 10 dagen efter - det var en smule hårdt. Vi bor på et rigtig fint hotel og er ved at lærer at finde rundt i byen..

Jeg skriver inden længe.  

Overvejelser inden opholdet i Vietnam

Det er nu tid til at gøre sig overvejelser, ideer og forventninger til hvad man kommer til at møde på sin rejse i Vietnam.
De næste 9 uger skal jeg i praktik på Bach Mai hospital i Hanoi. Jeg håber på at praktikken i Vietnam vil give mig en masse faglige kompetencer. Jeg forventer ikke at have en klinisk vejleder i ryggen, men i stedet lærer selv at tage stilling til evt. en beslutning om behandling el. lign. Det vil udvikle min kliniske ræssonering, da jeg ellers godt kan have tendens til at læne mig op af ”eksperterne” på området.
Den største udfordring bliver dog at kommunikere med befolkningen. Jeg tror det er langt fra alle der kan snakke engelsk. Så jeg regner med at blive bedre til at udtrykke mig kropslig, hvilket jeg ser som en kompetence som jeg sagtens kan tage med mig hjem. Så vidt jeg ved vil Bach Mai hospital byde på en masse neurologiske patienter. Jeg har tidligere erfaring med apopleksi patienter og glæder mig meget til den store udfordring jeg ved der venter med denne gruppe af patienter.  

Min største personlige udfordring bliver at falde til i deres kultur og vende mig til de mange motorbikes og deres primitive måde at lave mad på i små gadekøkkener, der egentlig kan transporteres rundt, godt pakket, på en cykel. Der er ingen tvivl om at jeg hurtigt vil savne en leverpostejmad med et glas mælk til. Derudover kommer jeg også til at savne familie og venner :D
Jeg håber på jeg kommer hjem med en masse erfaring, samt en anderledes måde at arbejde med fysioterapi. Derudover håber jeg på at dette ophold vil byde på en masse succesoplevelser der i sidste ende styrker ens selvtillid fagligt.