De næste 9 uger skal jeg i praktik på Bach Mai hospital i Hanoi. Jeg håber på at praktikken i Vietnam vil give mig en masse faglige kompetencer. Jeg forventer ikke at have en klinisk vejleder i ryggen, men i stedet lærer selv at tage stilling til evt. en beslutning om behandling el. lign. Det vil udvikle min kliniske ræssonering, da jeg ellers godt kan have tendens til at læne mig op af ”eksperterne” på området.
Den største udfordring bliver dog at kommunikere med befolkningen. Jeg tror det er langt fra alle der kan snakke engelsk. Så jeg regner med at blive bedre til at udtrykke mig kropslig, hvilket jeg ser som en kompetence som jeg sagtens kan tage med mig hjem. Så vidt jeg ved vil Bach Mai hospital byde på en masse neurologiske patienter. Jeg har tidligere erfaring med apopleksi patienter og glæder mig meget til den store udfordring jeg ved der venter med denne gruppe af patienter.
Min største personlige udfordring bliver at falde
til i deres kultur og vende mig til de mange motorbikes og deres primitive måde
at lave mad på i små gadekøkkener, der egentlig kan transporteres rundt, godt pakket,
på en cykel. Der er ingen tvivl om at jeg hurtigt vil savne en leverpostejmad
med et glas mælk til. Derudover kommer jeg også til at savne familie og venner :D
Jeg håber på jeg kommer hjem med en masse erfaring, samt en anderledes måde at arbejde med fysioterapi. Derudover håber jeg på at dette ophold vil byde på en masse succesoplevelser der i sidste ende styrker ens selvtillid fagligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar