Blog B: Institutionsbeskrivelse.

De første 4/ 5 uger i praktikken har jeg været på HMU, Hanoi medical university. HMU er et hospital der ligger i Dong Da distriktet, meget centralt i Hanoi. Bag hospitalet ligger vores lille rehabiliterings centre, hvor såvel indlagte som ambulante patienter kommer og går. Det er ikke ualmindeligt at ambulante patienter kommer 2 gange om dagen. Det fungerer således at de fleste patienter (ca. 80 %) har en delvis life insurance (livsforsikring/ sundhedsforsikring) som dækker dem til dels og derfor kan få et vist antal behandlinger. Derudover betaler patienterne selv resten af behandlingerne. Hospitalet modtager alle slags patienter, rige som fattige. Jeg har set rigtig mange patienter der er kommet til skade pga. trafikulykker og de patienter virker ikke til at skamme sig, til gengæld kan man møde patienter med medfødt sygdom eller som f.eks. i barndommen har fået Polio. Disse patienter som er anderledes og har et specielt behov har det svært i Vietnam. Det bliver dog mere og mere anerkendt, hvilket gør at vi også ser dem på hospitalerne og i rehabiliteringen.

Rehabiliteringscentret

Rehabiliteringen er designet således at vi har en halvlang gang, hvor på der er 4 rum. Første rum er til talepædagogen som er en del af rehabiliteringen, andet rum er der hvor fysioterapien primært hører til, dette er et stort rum som fungerer som behandlingsrum, mødelokale, opholdsrum for terapeuterne og venteværelse for patienterne. Der er i rummet placeret 7-8 brikse frit i rummet. Der er en lille foldeskærm hvis patienterne skal have behandling et mere intimt sted. Behandlingen her i Vietnam foregår med fuld påklædning, så er det selvfølgelig ikke nødvendigt at skærme af. Tredje rum er endnu et fysioterapi rum som oftest bruges til at give kortbølger. Sidst men ikke mindst har vi fjerde rum som er toilettet. I rehabiliteringen arbejder 1 talepædagog, 5 fysioterapeuter; 1 med 4 års uddannelse og 4 med en 2 år uddannelse. Der er tilknyttet en læge til rehabiliteringen som fungerer som overhoved i bygningen.  Her i Vietnam er der stærk styring fra ledelsen og alt skal gå igennem denne. Det virker ikke altid til at fysioterapeuterne reflekterer over egen praksis, da det allerede er bestemt fra den ovenstående, lægen, hvad patienten har af problem og hvordan dette skal behandles. Jeg har haft diskuterede teori med fysioterapeuten med den 4 års uddannelse som ofte kan forstå vores argumentation for hvorfor og hvad vi tror patienten fejler, han giver os ret men siger ”Lægen har jo allerede sagt hvad problemet skyldes og det er dét jeg skal behandle for”.

 Behandlingsrummet

Jeg er sikker på rehabiliteringen udfører et godt stykke arbejde som fremmer pateinternes tilstand/ velvære, men jeg kan til tider være usikker på hvor præcis en behandling de laver. Det er ikke altid de kan hæfte teori og praksis sammen og dette gør behandlingen meget interessant.